Foreninger i Hornehallen
Foreningens formål er, ved det frivillige foreningsarbejde, at styrke gymnastik og idræt i lokalområdet.
Foreningen er etableret i 1866, og har således mere end 150 års historie bag sig.
Horne Gymnastikforening har ca. 350 medlemmer i alderen 2- 91 år.
Foreningen rummer i dag aktiviteter for gymnastik, dans, fitness/puls, seniormotion, stolegymnastik, gå-motion for seniorer, yoga, løb/powerwalk, qigong og krolf.
Alle instruktører arbejder på frivillig basis. P.t. er 15-20 instruktører tilknyttet foreningen i gymnastik/fitness-regi, samt 12 instruktører i løbeafdelingen.
Alle instruktører, kommer løbende på kursus for at inspireres og dygtiggøres.
Kom og vær med – det er:
- Sjovt
- Sundt
- Socialt
Se mere på vores hjemmeside eller følg os på Facebook.
Har du spørgsmål, så kontakt os på:
bestyrelsen@hornegymnastik.dk
Horne FS Fodbold er en klub, hvor du vil føle dig velkommen, og hvor du som ganske ung får dine første gode oplevelser med idrætten.
HFS fodbold vil igennem hele din tid i Klubben stå for, at du kan spille fodbold og dyrke dine fritidsinteresser i trygge rammer og med gode faciliteter, trænere og ledere, der kan lære og inspirere dig til mange spændende år i HfS Fodbold.
Klubsamarbejdet SFF 2015 er et samarbejde mellem Faldsled/Svanninge og Horne FS som i fællesskab vil skabe de bedst mulige rammer for alle fodboldspillere i lokalområdet, og gøre det muligt at spille fodbold hele året, samt at tiltrække og fastholde flest mulige fodboldspillere som medlemmer i moderklubberne.
Foruden fodbolden, vil du som ung kunne deltage i fritidsklubben L*Egsmarken, som er sociale aktiviteter som styrker sammenhold og kammeratskab.
Vi vil inddrage forældre, familie og venner i klubben, så vi kan tilbyde et godt klub- og fritidsliv for alle medlemmer.
Vi vil årligt lave arrangementer/events der inddrager børn, unge og ældre fra hele lokalsamfundet.
Vi vil skabe en række aktiviteter og projekter, hvor familien kan deltage i og være sammen om i klubregi.
Velkommen i Horne fS fodbold.
Se mere på vores hjemmeside eller følg os på Facebook.
Ønsker du at spille badminton, så er dørene altid åbne hos os! Vi lægger stor vægt på sammenhold, socialt samvær samt sportslige resultater. Det skal være sjovt at gå til badminton.
Motionister spiller tirsdage fra kl. 17.30 til 20.30.
Ungdom træner torsdage: Hold 1 (0.-4. klasse) fra kl. 16.00 til 17.00. Hold 2 (5.-9. klasse) fra kl. 17 til 18.30.
Senior træner torsdage fra kl. 19.00 til ca. 21.00.
For mere info kontakt formand Ida Bagge på mail: ida_bagge@hotmail.com