Foreninger i Hornehallen
Foreningens formål er, ved det frivillige foreningsarbejde, at styrke gymnastik og idræt i lokalområdet.
Foreningen er etableret i 1866, og har således mere end 150 års historie bag sig.
Horne Gymnastikforening har ca. 350 medlemmer i alderen 2- 91 år.
Foreningen rummer i dag aktiviteter for gymnastik, dans, fitness/puls, seniormotion, stolegymnastik, gå-motion for seniorer, yoga, løb/powerwalk, qigong og krolf.
Alle instruktører arbejder på frivillig basis. P.t. er 15-20 instruktører tilknyttet foreningen i gymnastik/fitness-regi, samt 12 instruktører i løbeafdelingen.
Alle instruktører, kommer løbende på kursus for at inspireres og dygtiggøres.
Kom og vær med – det er:
- Sjovt
- Sundt
- Socialt
Se mere på vores hjemmeside eller følg os på Facebook.
Har du spørgsmål, så kontakt os på:
bestyrelsen@hornegymnastik.dk
Horne FS Fodbold er en klub, hvor du vil føle dig velkommen, og hvor du som ganske ung får dine første gode oplevelser med idrætten.
HFS fodbold vil igennem hele din tid i Klubben stå for, at du kan spille fodbold og dyrke dine fritidsinteresser i trygge rammer og med gode faciliteter, trænere og ledere, der kan lære og inspirere dig til mange spændende år i HfS Fodbold.
Klubsamarbejdet SFF 2015 er et samarbejde mellem Faldsled/Svanninge, FC Faaborg og Horne FS som i fællesskab vil skabe de bedst mulige rammer for alle fodboldspillere i lokalområdet, og gøre det muligt at spille fodbold hele året, samt at tiltrække og fastholde flest mulige fodboldspillere som medlemmer i moderklubberne.
Foruden fodbolden, vil du som ung kunne deltage i fritidsklubben L*Egsmarken, som er sociale aktiviteter som styrker sammenhold og kammeratskab.
Vi vil inddrage forældre, familie og venner i klubben, så vi kan tilbyde et godt klub- og fritidsliv for alle medlemmer.
Vi vil årligt lave arrangementer/events der inddrager børn, unge og ældre fra hele lokalsamfundet.
Vi vil skabe en række aktiviteter og projekter, hvor familien kan deltage i og være sammen om i klubregi.
Velkommen i Horne fS fodbold.
Se mere på vores hjemmeside eller følg os på Facebook.
Ønsker du at spille badminton, er dørene altid åbne hos HFS Badminton.
Vi har plads til alle, lægger vægt på sammenhold, socialt samvær, sportslige resultater, og så skal det selvfølgelig være sjovt at gå til badminton.
Følg os på Facebook.
Faaborg Hundevenner er en forening, hvor vi har forskellige aktiviteter for hunde og deres ejere.
Vi har agility, rally-lydighed og et aktivitetshold.
Vi lægger vægt på et socialt sammenhold. Det skal være sjovt at træne med hunden.
Vi er meget glade for at træne i hallen, hvor vi kan træne rally-lydighed og almindelig lydighed og medlemmerne træner selv, det de har lyst til.